Kreative elever fra Randers Realskole udsmykker Bryggen

Når første spadestik til det nye højhus Bryggen i Flodbyen Randers tages tirsdag 23. september, bliver det med kreativitet og farver i fokus. Eleverne fra 4.A og 4.B fra Randers Realskole har nemlig skabt en helt særlig udsmykning til byggepladsen, hvor de har dekoreret 50 plader med temaet ”Flodbyen Randers”. Gennem alle pladerne snor Gudenåen sig omgivet af byens ikoniske vartegn og smukke omkringliggende natur. Eleverne har lagt stor kreativitet og energi i projektet og har arbejdet med imponerende gå-på-mod og engagement.

Pladerne skal nu pynte på byggepladsen ved hjørnet af Havnegade og Østergrave, hvor Bryggen bliver det første byggeri i Flodbyen – et område, der skal forbinde Randers midtby med vandet og skaber nye muligheder for byliv og bolig.

“Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af vores by og glade for, at vores elever får mulighed for at være en del af de mange spændende projekter, der spirer i Randers”, siger Jonas Munch, afdelingsleder 4.-6. klasse, Randers Realskole.

Relaterede nyheder

Udsnit af flodby-udstillingen.

Ny løsning giver nem adgang: Oplev udstillingen om Flodbyen med dit sundhedskort

Nu er det gjort nemt at besøge udstillingen om Flodbyen på havnen i Randers. Alle kan få adgang med den nye løsning…
Læs mere

Ny bestyrelsesformand i Flodbyen Randers P/S vil fortsætte arbejdet

Jesper Loiborg er tiltrådt som formand for Flodbyen P/S, der ejes af AP Ejendomme P/S og Randers Kommune. Han er også formand for bestyrelsen i ...
Læs mere

AP Ejendomme og Holmsø Boligresorts køber byggefelt på Brotoften – ønsker at bygge 103 boliger

AP Ejendomme og Holmsø Boligresorts har indgået aftale om opførelse af 103 nye boliger målrettet ”aktive voksne 55+” i den nye bydel på Brotoften.
Læs mere