Flodbyen Randers P/S er stiftet af parterne AP Ejendomme (AP Pension) og Randers Kommune.

Den fælles ambition er at skabe en bydel i balance med et højt kvalitetsniveau i bygninger, byrum og byliv med de bedste bolig- og bokvaliteter.

FAQ

Her er svar på nogle af de spørgsmål, som ofte stilles om arealudviklingsselskabet og de arealer, som vi skal udvikle. Der findes også svar på spørgsmål om kommunens arealer og opgaver på kommunens hjemmeside.

Bliver der offentlig adgang til vandet og de rekreative områder?

I Udviklingsplanen for Flodbyen er det en grundlæggende forudsætning, at der er adgang for alle – både beboere og besøgende – langs vandkanten. Der bliver derfor ikke solgt arealer ud til vandkanten, da disse anlægges af arealudviklingsselskabet til enten grønne områder, promenader eller lignede – og derefter overdrages de tilbage til kommunen, så der for altid sikres offentlig adgang.

Hvilke boligformer kommer der i Flodbyen?

Der kommer primært boliger på byggefelterne i Flodbyen. Det vil så primært være lejligheder og i nogle tilfælde byrækkehuse. Vores mål er at tiltrække investorer til så mange forskellige boligformer og ejerformer som muligt, så det bliver blandede bydele med forskellige aldersgrupper og familiesammensætninger.

Hvor skal man parkere i Flodbyen?

Beboerne i de kommende boliger vil få anvist parkering i forbindelse med deres bolig. Det kan f.eks. være ved siden af eller under boligerne.

 

Nogle af de arealer, som kommunen indskyder i selskabet, er i dag offentlige parkeringsområder. Derfor er det aftalt, at der skal etableres nye midlertidige eller permanente p-pladser i de tilfælde, hvor en eksisterende parkeringsplads forsvinder.

 

På Brotoften har kommunen forpligtet sig til at stille 150 offentlige parkeringspladser til rådighed. Hvis arealudviklingsselskabets forslag vedtages, vil pladserne blive etableret i et parkeringshus på hjørnet af Århusvej og Støberigade.

 

Når der om nogle år bliver bygget på Bolværksgrunden, skal der findes en ny placering til de offentlige parkeringspladser, som findes på arealet i dag. Der vil blandt andet blive mulighed for at parkere i et kommende parkeringshus i området og i det eksisterende p-hus i Fischersgade, som har mange ledige pladser.

Hvad er arealudviklingsselskabets primære opgaver?

Det er selskabets opgave at udvikle og byggemodne arealerne i Flodbyens etape 1 og 2 og at etablere nogle udvalgte anlæg, som er aftalt med Randers Kommune. Det er for eksempel naturområder på Brotoften, pladser og byrum på Bolværksgrunden og ved busterminalen og en promenade langs hele nordhavnen. Udgifterne til at anlægge de grønne områder langs vandet, promenader, stiforbindelser, veje mv. dækkes af de indtægter, som selskabet får ved at sælge byggeretter. Der er lavet grundige økonomiske analyser, som dokumenterer, at projektet kan realiseres inden for disse forudsætninger. Kommunen har bidraget med indskud af arealerne, mens AP Ejendomme er kommet med penge, som skal sikre at selskabet kan komme i gang med opgaverne, indtil de første byggeretter kan sælges. Investorerne, der køber byggefelter, er både AP Ejendomme selv samt øvrige bygherrer, der ønsker at bidrage til at forløse de høje ambitioner for Flodbyen og bygge med kvalitet og bæredygtige løsninger.

Er det selskabet, der anlægger Flodlejet?

Nej, det er Randers Kommune, der i samarbejde med Realdania udvikler og anlægger Flodlejet med klimasikring på land og et flodbad og andre aktiviteter på vandet. Selskabet bidrager med byrum og aktiviteter omkring Flodlejet og Bolværksbygningen, som bygges med offentlige funktioner i stueetagen. Bolværksbygningen bygges på arealet, hvor der i dag er havnekontor og offentlige parkeringspladser på Bolværksgrunden.

Det er aftalt mellem Randers Kommune, Realdania og arealudviklingsselskabet, at alle anlægsarbejderne i området kommer til at foregå i tæt koordinering, så de samlede anlæg og byrum kommer til at opleves som en helhed, når de står færdige.

Bliver nogle af de gamle, historiske bygninger bevaret – og hvad med den eksisterende beplantning?

Vores mål er at bevare så mange historiske bygninger som muligt. Byrådet har vedtaget, at Street Food-bygningen skal bevares, og at vi skal undersøge muligheden for at bevare Pakhuset ved siden af Street Food og de to ældste DLG-bygninger på Nordhavnen. Det kommer dog an på bygningernes stand og en vurdering af de fremtidige anvendelsesmuligheder. Derudover har vi fokus på at bevare diverse kulturhistoriske elementer på havnen, som f.eks. eksisterende jernbanespor, hvis det er muligt i forbindelse med forhøjninger til klimasikringen.

I forbindelse med etableringen af nye offentlige, grønne arealer langs vandet vil vi bevare så meget eksisterende beplantning som overhovedet muligt for at sikre biodiversiteten og bevare deltanaturen i området. Det er særligt på Brotoften, at der er træer og eksisterende natur, som kan bevares og indgå i det nye byområde.

Hvad skal der være i den store bygning kaldet Bolværket?

AP Ejendomme har i forbindelse med stiftelsen af selskabet forpligtet sig til at opføre ”Bolværket” på Bolværksgrunden. Samtidigt har kommunen forpligtet sig til at leje stueetagen til offentlige funktioner, som f.eks. borgerservice, foreningslokaler og lignende. Planen er at samle nogle kommunale funktioner, hvor der kommer en masse mennesker i løbet af dagtimerne, så det bliver et aktivt og levende område. Det er tanken, at Bolværkets stueetage skal have en fysisk sammenhæng til Flodlejet (med flodbadet og formidlingsstedet ved vandet) samt til den eksisterende Street Food-bygning.

Hvornår begynder man at bygge de første boliger?

Vi har i efteråret 2022 indsendt et skitseprojekt for delområdet Brotoften til Randers Kommune, hvorefter lokalplanprocessen formelt blev igangsat. Vi forventer på den baggrund, at de første byggerier i Flodbyens etape 1 kan påbegyndes inden for de nærmeste år. Det er dog svært at sige noget konkret om tidsperspektivet, da der skal udarbejdes forslag til lokalplaner og forslag til tillæg til kommuneplanen, som kommer i borgerhøring inden byrådets endelige godkendelse. Derudover skal der gives enkelte andre tilladelser, f.eks. byggetilladelser og vandløbs- og miljøtilladelser. Det er selskabets opgave at udvikle skitseprojekter, som kommunen kan bruge som grundlag til at udarbejde lokalplanforslag. Først derefter kan der komme tidsplaner for enkelte byggerier.

Analyse- og undersøgelsesfase

2010-2020

2010-2014

Beslutning om udflytning og planlægning for ny Randers Havn

2015

Forundersøgelse

2017

Scenarievalg med Klimabåndet og Klimabroen

2019

Parallel konkurrence om udviklingsplan

2020

Udviklingsplan for Flodbyen

Opstarts- og afklaringsfase

2020-2026

IGANGSÆTNING AF UDVIKLING

  • Justesens Plæne
  • Tronholmen
  • Brotoften
  • Bolværksgrunden
  • Busterminalen

SAMARBEJDSAFTALE MED VERDO

Vedrørende fremtidige driftsformer og placering

LØSNINGER TIL STØJFORANSTALTNINGER

UNDERSØGELSE AF BEVARINGSMULIGHEDER FOR DLG-BYGNINGER

Udbygnings- og realiseringsfase

2026-2075

ENDELIG BESLUTNING OM

  • Finansiering af Klimabroen
    jf. samarbejdsaftale med Randers Havn

  • VVM opstartes

  • Realisering af scenarie B
    jf. endelig afklaring af Verdos fremtidige drift og/eller placering

  • Evt. bevaring af DLG-bygninger
    jf. udløb af lejekontrakt i 2028

2030

  • Klimabroen etableres

  • Udvikling af Nordhavnen påbegyndes
    jf. samarbejdsaftale med Verdo

2040-2075

Pieren og Sydhavnen udvikles