Menu
Close
Fra Klimabroen i øst over Justesens Plæne i vest og tilsvarende på sydsiden af fjorden etableres Klimabåndet til beskyttelse af Randers by imod oversvømmelser fra stormflod og havvandsstigninger.
Udgangspunktet for Klimabåndet er en strategi til at håndtere nuværende og ikke mindst fremtidens udfordringer med vand fra alle sider. Risikoen stiger for både stormflod, skybrud og forhøjet grundvandsstand, og det giver udfordringer i en lavtliggende by som Randers.
Klimabåndet er født ud af et ønske om på én og samme tid at skabe sammenhæng i byen og give plads til forskellighed. Klimatilpasningen anlægges som en fysisk del af grønne områder og nye bebyggelser, så det de fleste steder “skjules” i synergi med øvrige anlæg.
Vi trækker klimatilpasningen så langt tilbage fra vandkanten, så byens sociale liv i hverdagen uden oversvømmelse kan opleves helt tæt på vandet. Det skal være klimatilpasning med merværdi, hvor vi beskytter Randers mod stormflod uden at skabe nye fysiske barrierer mellem byen og vandet.
Åen og fjorden (byens skjulte blå gade) er derfor ikke kun en klimatrussel mod byen, men også en enestående ressource fyldt med potentiale for at udvikle Randers mod en unik sammenhæng mellem byliv, natur og ny byudvikling.
Klimabroen løser flere af byens udfordringer
Randers By har to store udfordringer, som Klimabroen hjælper med at løse. Randers Bro er for det første en flaskehals for trafikken på tværs af fjorden. Det påvirker hele vejnettet i Randers og skaber forsinkelser for trafikanterne. For det andet er byen truet af oversvømmelse. Og som noget tredje skaber klimabroen mulighed for byudvikling af midtbyen og de havnearealer, som havnen fraflytter i disse år.
Trafikal aflastning
I dag udgør Randers Bro den ene af to vejforbindelser, der krydser Gudenåen ved Randers. Hver dag kører 37.000 biler over Randers Bro. Det svarer til trafikken på Storebæltsbroen. Den anden vejforbindelse er E45. Klimabroen får to kørespor i begge retninger, og munder ud i de eksisterende større veje: Udbyhøjvej (nord for fjorden) og Grenåvej (syd for fjorden). Klimabroen får cykelsti og fortov i begge sider af vejen, så de lette trafikanter også lettere kan krydse fjorden.
Klimabroen vil næsten halvere trafikken på Randers Bro og mindske trafikken markant på Grenåvej, Aarhusvej, Tørvebryggen og Havnegade. De færre biler på Havnegade gør det muligt at reducere vejen til et spor i hver retning, så fodgængere lettere kan komme fra midtbyen og ned til vandet i Gudenåen og havnebassinet. Trafikken flyttes altså ud på en vej, der løber gennem havne- og industriområder syd for fjorden, over havnepieren og via Sporbyen op til Udbyhøjvej.
Klimabroen betyder, at borgerne i Randers hver dag sparer cirka 11.000 kørte kilometer og 1100 timer i trafikken. Alle borgere i Randers får gavn af klimabroen, da den enten vil være en smutvej eller vil reducere trængslen på Randers Bro. De såkaldte samfundsøkonomiske analyser viser derfor også, at Klimabroen sandsynligvis er det større infrastrukturprojekt i Danmark, hvor man får mest for skattekronerne.
Værn mod oversvømmelse
Randers by er truet af vandet både fra fjorden, men også fra regnvand, der samler sig for bunden af bakken, hvor meget af byen ligger. Det betyder, at når Randers skal beskyttes mod oversvømmelse, skal man håndtere det scenarie, at der både er høj vandstand i fjorden, og samtidig falder voldsom regn over byen. Der planlægges for det man kalder “samtidige hændelser”.
Når byen skal beskyttes, er det derfor nødvendigt at planlægge med bassiner eller områder, der kan tåle at blive oversvømmet af regnvand, hvis der er så høj vandstand i fjorden, at man ikke kan lede vandet ud i fjorden. Ellers kan man risikere at ”drukne indefra” ved, at regnvandet ikke kan komme væk eller løber hen, hvor vi ikke vil have det.
Det løser Klimabroen med etableringen af en dæmning i det nordlige havnebassin, så man kan parkere regnvand her, hvis der er høj vandstand i fjorden. Dæmningen får en sluse, og når vandstanden i fjorden falder igen, kan man så lukke regnvandet ud af havnebassinet.
Som en del af den samlede klimaløsning er hensigten, at regnvandet fra Randers By i fremtiden håndteres på overfladen og løber på vejene via Østervold og ned i havnebassinet, der er afgrænset af en dæmning, som “Klimabroforbindelsen” ligger på.
Derved opnår man en separering af regnvand fra kloaksystemet uden at grave byen op og etablere ét rørsystem til spildevand og ét til regnvand. Det er en løsning, der er cirka 1 mia. kr. billigere for byens borgere end alternative løsninger. Samtidig bliver den nye dæmning en del af det grønne landskabsbånd som både sikrer mod vand og kan bruges rekreativt.
Udvikling af byen
Klimabroen skaber mulighed for byudvikling. Ikke kun på de havnearealer som bliver ledige, når havnen flytter længere ud i fjorden, men for hele Randers midtby. Skabes der ikke en ekstra, bynær forbindelse over fjorden, kan der ikke bygges flere boliger i midtbyen uden, at trafikken bryder sammen. Uden en Klimabro kan man heller ikke udvikle havnepieren, fordi al trafik herfra ellers skal via Kulholmsvej.
Byudviklingen i midtbyen drives af, at flere og flere ønsker at bo bynært. Det er både tilflyttere og dem der allerede er borgere her i kommunen, som efterspørger boliger i byen. Det er et ønske man også skal kunne få opfyldt i Randers med en midtby, der understøtter en indholdsrig tilværelse og et levende byliv i Randers.
